Tre bekendtgørelser om nøgletal

Der er krav om brug af nøgletal i det statslige og i det almene byggeri samt i byggerier udført i offentlig-private partnerskaber (OPP).

Kravene gælder kun projekter og opgaver over en vis økonomisk størrelse. For nærmere information herom henvises til punktet "Beløbsgrænser" til højre.

Gå direkte ned til afsnit om:
Statsligt byggeri
Alment byggeri
Offentligt privat partnerskab

Det statslige byggeri

Den 1. januar 2004 blev der indført krav om nøgletal i det statslige byggeri med bekendtgørelse 1135. Bekendtgørelsen er siden erstattet af "Bekendtgørelse nr. 1469 af 16. december 2009 om nøgletal for statsbyggerier m.v."

Her fremgår det, at udførende og rådgivende virksomheder, der byder på opgaver inden for statens område, skal aflevere nøgletal for tidligere byggerier til bygherren. Bygherren har pligt til at stille dette krav.

Det fremgår også, at de udførende og rådgivende virksomheder via en evaluator skal have beregnet nøgletal for det konkrete byggeri. Bygherren har pligt til at stille dette krav.

Desuden skal bygherren via en evaluator have beregnet nøgletal for det konkrete byggeri.

Det er de samme nøgletal for rådgivere og udførende virksomheder, som anvendes i både statsligt og alment byggeri.

Bygningsstyrelsens hjemmeside om nøgletal i det statslige byggeri

Det almene byggeri m.v.

Den 1. marts 2007 blev nøgletalssystemet indført i det almene byggeri. Kravene er fastlagt i Bekendtgørelse 675 af 18. juni 2010 om nøgletal i alment byggeri m.v. Bekendtgørelsen gælder, når der opføres almene ungdoms-, familie- og ældreboliger samt friplejeboliger og selvejende ungdomsboliger.

Her fremgår det, at udførende og rådgivende virksomheder, der byder på opgaver i alment byggeri skal aflevere nøgletal for tidligere byggerier til bygherren. Bygherren har pligt til at stille dette krav.

Det fremgår også, at de udførende og rådgivende virksomheder via en evaluator skal have beregnet nøgletal for det konkrete byggeri. Bygherren har pligt til at stille dette krav.

Det fremgår desuden, at bygherren via en evaluator skal have beregnet nøgletal for det konkrete byggeri.

Det er de samme nøgletal for rådgivere og udførende virksomheder, som anvendes i både statsligt og alment byggeri.

Socialministeriets hjemmeside om nøgletal i det almene byggeri

Offentlig-private partnerskaber (OPP)

Den 23. september 2006 blev statslige OPP projekter også omfattet af reglerne om nøgletal. Ved OPP-byggeri forstås et byggeri, der er opført på baggrund af en samlet aftale om design, etablering, drift og privat finansiering af en bygning i en fastsat længere årrække.

Kravene er fastlagt i Bekendtgørelse 948 af 12. september 2006 om byggerier udført i offentlig-private partnerskaber (OPP).

Virksomheder, der udfører byggeopgaver for en OPP leverandør, skal aflevere nøgletal for tidligere byggerier til OPP leverandøren for at komme i betragtning til udvælgelse.

Udførende virksomheder skal aflevere nøgletal for det konkrete byggeri, når de afleverer byggeriet og i forbindelse med 1-års eftersynet.  Disse nøgletal skal som minimum omfatte udførelsestid, overholdelse af tidsfrister, prisniveau, prisændringer i udførelsen, effektivitet, kvalitet, arbejdsmiljø og kundetilfredshed.