Byggeriets nøgletalssystem
Byggeriets nøgletalssystem er blevet udviklet i år 2002/03 og er nu i drift. Formålet med systemet er at medvirke
til en øget gennemsigtighed på byggemarkedet og skabe forudsætningerne for en sundere konkurrence, hvor
byggevirksomhederne konkurrerer på kompetencer frem for laveste pris alene.
Systemet indeholder nøgletal, som virksomheder og bygherrer kan bruge til at sammenligne deres egen præstation med
andres. Nøgletallene opgøres i forskellige kategorier:
- Tidsfrister
- Mangler
- Arbejdsulykker
- Kundetilfredshed (kundens vurdering af rådgiver og
entreprenør)
- Pris
- Energiforbrug
- Bestillertilfredshed (bestillerens vurdering af bygherren og
produktet)
Den 1. maj 2008 blev der gennemført en forenkling af nøgletalssystemet for entreprenører, idet nøgletallene
"Effektivitet" og "indtjening" udgik. Samtidig blev systemet udvidet, idet der blev indført evaluering af
rådgivende ingeniører og arkitekter i form af en udvidet kundetilfredshedsundersøgelse.
Nøgletallene skal bl.a. bruges til at udvælge entreprenører og rådgivere til statslige og
almene byggeopgaver. For entreprenører trådte dette krav i kraft den 1. juli 2005 i det statslige byggeri og den
1. september 2009 i det almene byggeri. For rådgivere trådte kravet om fremvisning af nøgletal ved udvælgelse i
kraft den 1. oktober 2009 i både statsligt og alment byggeri.
Den 1. januar 2010 blev systemet udvidet med nøgletal for bygherrer. I dette system indgår nogle af de
samme nøgletal som findes i entreprenørsystemet. Desuden beregnes nøgletal om overholdelse af pris,
energiforbrug og bestillerens tilfredshed med produktet og bygherrens
Læs mere om nøgletalssystemet og om, hvordan din virksomhed bliver i stand til at imødekomme det statslige krav om
indsamling af nøgletal, via menuen til venstre.
|