Byggeriets Evaluerings Center - Certificeringsordninger

I Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed defineret som "en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Bæredygtig udvikling dækker således en indsats, som tænker bredere og mere langsigtet end normalt. En indsats som berører miljømæssige såvel som sociale og økonomiske aspekter. Det gælder også de certificeringsordninger, som er afprøvet i projektet.

Eksisterende ordninger

Der eksisterer et stort antal certificeringsordninger for bygninger verden over, som berører emnet bæredygtighed. De mest kendte internationale ordninger er to af de ordninger, som er med i projektet. Den amerikanske LEED og den engelske BREEAM. De er i projektet suppleret med to nyere ordninger, den tyske DGNB og den franske HQE. Udover disse fire ordninger, eksisterer der mange flere ordninger, som enten er nationale eller knyttet til andre regioner end Europa; det gælder fx. den japanske CASBEE og den australske Green Star.

Ordningerne er alle forskellige i deres opbygning og i hvor bredt de dækker emnet bæredygtighed. Nogle fokuserer meget på miljø og indeklima, andre på at dække alle aspekter af bæredygtighedsbegrebet.

Formål

Det overordnede formål med certificeringsordninger er at fremme udviklingen af mere bæredygtigt byggeri til gavn for såvel ejere og brugere som for samfundsmæssige interesser. Alle ordninger tager derfor udgangspunkt i eksisterende lovgivning og byggepraksis med henblik på at flytte markedet i en mere bæredygtig retning, samt i videst muligt omfang at anvende eksisterende standarder og vurderingsmetoder til måling heraf. Formålet med certificering af en bygning er at sikre, at bygningen er bedre end gældende minimumskrav på en række områder.

Struktur

Alle ordningerne har det til fælles, at de er bygget op omkring nogle kategorier, som hver især definerer et velafgrænset indsatsområde. Under hver kategori er der så valgt et antal kriterier, som samlet set skal sikre, at indsatsområdet er dækket. Kriterierne skal hver især omfatte en definition af de anvendte indikatorer og den krævede dokumentation.

Kriterierne skal herudover præcisere, hvilke minimumskrav, der skal opfyldes, og hvilke yderligere krav der giver hvor mange point. Endelig indeholder nogle af ordningerne vægtningsfaktorer til at afveje den bæredygtighedsmæssige betydning af kriterier og kategorier indbyrdes.

Krav og fremgangsmåde ved certificering af et nybyggeri er forskellig fra en eksisterende bygning. Endvidere bliver krav og fremgangsmåde anderledes, når det er et lokalområde med en gruppe af bygninger, der bedømmes. De fleste ordninger omfatter således særskilte retningsliner for certificering af:

Nybyggeri eller renovering af eksisterende bygninger
Brug af eksisterende bygninger
Planlægning af lokalområder

Udover det har de fleste ordninger udviklet særskilte retningslinjer for certificering af forskellige anvendelser af bygninger, som kontorer, forretningscentre, boliger og skoler. Dog sådan at listerne over kategorier og kriterier i det væsentlige er de samme.

Tilbage til bæredygtigt byggeri