19. april 2010 Centret godkendt som forskningsinstitution
Det Frie Forskningsråd har godkendt Byggeriets Evaluerings Center som forskningsinstitution for kalenderåret 2010.
Godkendelsen betyder, at gaver modtaget til forskningsformål er fradragsberettigede for giver. Centret har tidligere
haft en lignende godkendelse som forskningsinstitution.
Direktør Peter Hesdorf glæder sig over godkendelsen, "Det er en anerkendelse, at centret igen opnår godkendelse
som forskningsinstitution, og det understreger den samfundsmæssige betydning af centrets analyser og af de nøgletal,
centret beregner."
Godkendelsen fra Det Frie Forskningsråd gives bl.a. ud fra en vurdering af, at centret kan anses som almennyttigt. Som
eksempel på igangværende forskningssamarbejde med almennyttigt formål peger direktøren på følgende projekter:
"Indikatorer på det fejlfrie byggeri", som gennemføres i samarbejde med DTU Management
"Afprøvning af evaluerings- og certificeringssystemer til måling af bæredygtighed" som gennemføres i samarbejde
med Statens Byggeforsknings Institut
For yderligere information kontakt direktør Peter Hesdorf, tel: 3264 1442, email: ph@byggeevaluering.dk
Tilbage
|