Den almene bygherre har siden 2007 været
omfattet af bekendtgørelseskravet om anvendelse og indsamling af
nøgletal. Bekendtgørelsen omfatter udelukkende etablering
af almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger
friplejeboliger med offentlig støtte.
Vi har i den seneste tid oplevet en stigende interesse for
også, at gøre anvendelse af nøgletalssystemet på de mange
renoveringsopgaver i den almene byggesektor.
Da det samtidig er vores klare overbevisning, at bygherren
kan skabe værdi på sine byggeprojekter ved at anvende
nøgletalssystemet, gennemfører vi i øjeblikket en
informationskampagne overfor landets boligselskaber. Gennem dette
tiltag ønsker vi at hjælpe boligselskaberne med at udnytte de
fordele, bygherren opnår ved anvendelse af nøgletal i
byggeprojekterne.
De væsentligste fordele
Vi har stor erfaring med anvendelse af nøgletalssystemet i
professionelle bygherreorganisationer, og vi har endvidere her
på hjemmesiden udviklet nogle funktioner, som gør det nemt at bruge
nøgletal i byggeprocessen.
Formålet med bekendtgørelsen om nøgletal for
alment byggeri er bl.a. at fremme kvalitet og effektivitet i
byggeriet. Vi ser derfor et stort potentiale og en række
fordele ved at benytte nøgletalssystemet - også på
renoveringsopgaver.
Heriblandt kan nævnes:
- Større gennemsigtighed i udvælgelsen af de mest velegnede
tilbudsgivere i form af nøgletal fra tidligere opgaver
- Et system, der understøtter styring og ledelse af
byggeprojekter
- Styrket motivation hos
leverandørerne
Et nemt og værdifuldt værktøj
Nøgletalssystemet er et enkelt værktøj, som du kan
bruge i projektforløbet. Vi tror, at systemets succes
forudsætter, at brugerne oplever det som et nemt og værdifuldt
værktøj. Vi vil derfor gerne informere boligselskaberne om,
hvorledes de kan sikre, at værktøjet anvendes med brug af få
resurser.
Vi oplever i stigende omfang, at boligselskaberne anvender
værktøjet i forbindelse med renoveringsprojekter. Det synes vi er
meget positivt, og vi tager det som et udtryk for, at
boligselskaberne får værdi ud af anvendelsen. Derfor vil vi
gerne informere om hvorledes man med fordel anvender nøgletal på
renoveringsprojekter.